Flying Circus

Alt om outdoor sport, udstyr og skiferie

Telte til de korte og til de lange eventyr

oktober 11th, 2013
Find et telt hvor der også er plads til din opbevaring (foto eventyrsport.dk)

Find et telt hvor der også er plads til din opbevaring (foto eventyrsport.dk)

Der findes simpelthen ikke noget hyggeligere end en campingtur med familien, og hvis I virkelig vil komme hinanden ved, så tager I af sted i telt. Ved fælles hjælp kan det hurtigt slås op, og det er ganske enkelt så dejligt at ligge der i skovkanten og lave mad over trangia.

Om I så er på sommerferie i længere tid, eller om I bare er taget på en tiltrængt weekendtur, så skal I have et ordentligt telt. Det er vigtigt, at teltet kan holde til et skyld, for den danske sommer har altid været lunefuld.

Et telt med kabiner skaber plads til hele familien

Du troede måske ikke, at der eksisterede privatliv, når man boede sammen i et telt. Der kan være noget om snakken, men du kan dog tage visse forholdsregler, hvis du ønsker at have lidt mere plads, når hele familien er af sted i det samme telt.

Til en begyndelse kan du investere i et telt, der har kabiner. Teltet slår du op på mere eller mindre vanlig vis, men det er kun en form for ydertelt, du slår op. I loftet på teltdugen, der kan blive ganske høj, sidder der nogle små kroge, hvor du kan hænge de medfølgende kabiner. Så har du pludselig en lille treværelses i teltet, og det plejer at være en succes. Til gengæld er der ikke nogen bund i teltet, så du må selv sørge for en presenning, der kan gøre det ud for gulv.

Men den ekstra kabineplads kan også sagtens bruges til opbevaring, hvis I ikke er så mange af sted. Det er for eksempel en rigtig god idé på en festival, hvor I har meget baggage med. Hvis I er to venner der sover sammen i et telt med tre kabiner, er der jo så en kabine til jer hver plus en ekstra kabine, hvor alt jeres baggage kan være.

 

Se et stort udvalg af telte

Comments

2 Comments

RSS

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Flying Circus

Alt om outdoor sport, udstyr og skiferie

© 2015 flyingcircus.dk - Ansvarsfraskrivelse - Privacy Policy