Circus Camp, hvad er det nu for noget?

Circus Camp er den eneste begivenhed i den Copenhagen Flying Circus’ske kalender, der samler klubbens medlemmer om ultimate, klubaktiviteter udover ultimate og selvfølgelig en lille fest.

 

Traditionen tro afholdes Circus Camp i en weekend op mod efterårsferien. Vi lejer en bus og kører fredag efter fyraften af sted til en weekend fyldt med aktiviteter af forskellig art: sjov, udfordringer, lidt ultimate, meget hygge og fest. Weekenden slutter søndag med en legendarisk brunch, der alene gør det værd at ofre en weekend på.

 

Formålet med Campen er blandt andet at styrke klubbens sociale sammenhold og det er en fantastisk mulighed for medlemmerne til at lære hinanden lidt bedre at kende udenfor banen. Circus Camp er ikke en decideret træningslejr, men bestræber sig på at styrke klubånden på andre måder, gennem f.eks. teambuilding.